Lørdag den 5. september blev der afviklet høstmatch i Outrup Golfklub. Matchen blev afviklet som stableford over 9 huller i kraftigt blæsevejr. I matchen deltog 34 spillere, der var inddelt i 3 rækker. Vinder i A-rækken blev Launy Lyng med 17 point, nr. 2 blev Jørn Andersen med 17 point og nr. 3 blev Poul Andersen med 16 point. Vinder i B-rækken blev Jesper Wengel med 20 point, nr. 2 blev Kurt Pedersen med 20 point og nr. 3 blev Aron Lena med 19 point. C-rækken blev vundet af Kathe Hansen med 23 point, nr. 2 blev Kisser Kristensen med 17 point og nr. 3 blev Bente Pedersen med 16 point.
Der var derudover præmie til længste drive på hul 6 for herrerne, her blev vinderen Aron Lena. Længste drive på hul 7 for damerne blev vundet af Kathe Hansen. På hul 8 blev spillet ”tættes på flag” i Carlsbergs konkurrence ”Shot of the Year”, Wolfgang Koop vandt med et drive ca. 4 meter fra flaget.
Spillerne var godt forblæste, da de kom tilbage til klubhuset, men hyggen bredte sig hurtigt, da spillerne og påhæng efterfølgende nød helstegt pattegris i banens hyggelige lokaler.